saskoret

SAS Cykelklub blev startet tilbage i foråret 1986 af en gruppe aktive cykelryttere i teknisk afdeling.
Deres målsætning med oprettelsen af denne sektion, var at samle alle cykelinteresserede inden for regionen for at dyrke motionscykling og samarbejde med de tilsvarende sektioner i region Norge og Sverige samt udenlandske airlines.

Medlemstallet nærmer sig på nuværende tidspunkt 100 stk. Medlemmerne kommer fra næsten alle afdelinger i SAS, datterselskaber eller eksterne med tilhørsforhold til SAS ansatte.

Klubben medlemmer deltager i et stort udvalg af motionsløb i Danmark, Skandinavien og Europa, bla. kan nævnes Århus-København, Sjælland Rundt, Telemark Tours, Vättern Rundt og La Mamotte. Ud over disse lange løb deltages der også i DCU godkendte løb på omkring 100-150 km.

MTB og Triatlon er også med på klubbens Sæsonplan, som lægges hvert efterår.
Klubben afholder hvert år et klubmesterskab, hvor årets hurtigste M/K på 30 km. enkelstart findes og årets klubmester kåres efter et "tidshandicap" løb.

Sidste år deltog 6 ryttere i ASCA og planen er at forsætte med deltagelse. Interskandinavisk stævne blev startet op i år med Danmark som arrangør og vinder, også her er planen at forsætte dette samarbejde.

Hvert år i uge 17 tager klubben på en træningstur til det sydlige Europa, de sidste par år Barcelona, for at få lidt bjergtræning og pudse formen af inden sæsonstart. Træning i sæsonen finder sted på Amager, ved Kildebrønde Kirke eller ved Bellevue Strand. Vinter sæsonen går med div. kurser og evt Spinning.

Det er nemt at blive medlem af SAS Cykelklub. Kontingentet er 25 kr. pr. måned, og beløbet trækkes over lønnen. Medlemsskab opnåes ved at kontakte Formanden Jørgen Jørgensen og få tilsendt lidt mere information, et klubblad (udkommer 6 gange årligt), samt en indmeldelsesblanket eller kontakte os via vores hjemmeside på- her kan der også søges på mere information.

Bestyrelsen

 

 

 

Formand Jørgen Jørgensen
20986116
ruben@mag-mag.eu
Kasserer Bjørn Lundquist   bjorn.lundquist@sas.dk

Mere information om SAS Cykelklub finder du her:
www.sascykel.dk

 


SAS Cykelklub